Sjællandsgade Bad er et community-baseret bade- og kulturhus i historiske rammer.
Gå til åbningstider ⟶
Ro, tryghed og fællesskab
I vores smukke, historiske lokaler tilbyder vi karbad, brusebad og sauna, ligesom du på udvalgte dage kan opleve saunagus. Hos os er der fokus på ro, tryghed og fællesskab og alle kroppe er velkomne. Mange gæster bruger Sjællandsgade Bad som åndehul i en travl hverdag.
Vi er et community-baseret hus, hvilket betyder, at vi hjælpes ad med at få tingene til at fungere, både som gæst og som frivillig. Som gæst opfordrer vi til at du for eksempel hjælper med at fylde kander op med vand, når de er tomme og at du rengør dit eget badekar efter brug. På den måde er vi fælles om at skabe et rart og rent hus for alle.

Bliv frivillig på badet
Lige nu oplever vi stor tilgang af personer, der gerne vil være frivillige hos os, og det forstår vi godt! Vi tager nye frivillige ind 3-4 gange om året. Hvis du gerne vil på venteliste til at blive frivillig hos os og være en del af vores fantastiske fællesskab, så skriv til blivfrivillig@sjaellandsgadebad.dk
Besøg os
Sjællandsgade 12a
2200 København N


