Åbningstider

Mandag: lukket

Tirsdag: Opdelt køn kl. 15-21

Onsdag: Opdelt køn kl. 15-20 saunagus 20-21

Torsdag: Kun åbent for Saunagus, blandet køn kl. 20-21

Fredag: Blandet køn kl. 16-20

Lørdag: Opdelt køn kl. 9-15

Søndag: Kun åbent for Saunagus, blandet køn kl. 12-13

 

<>

Om Sjællandsgade Bad

Hør om badets historie og få en fornemmelse af stemningen i den gamle badeanstalt.

Se film

Saunagus – tilmelding

Køb billet til saunagus online

Klik her

Frivillig

Sjællandsgade Bad bliver drevet af frivillige

Bliv frivillig

Kalender

Se hvad der ellers sker på Badet

Klik her

Nyhedsbrev Januar

Godt nytår til alle Sjællandsgade Bads medlemmer og venner

Folkene bag Nørrebros smukke badeanstalt håber, at du er kommet godt i gang med 2016. Vinteren er over os, det er koldt og mørkt og foråret føles langt væk. Det er derfor højsæson på badeanstalten. Unge og gamle, studerende og pensionister, arbejdsløse og småstressede børnefamilier finder ro og hygge på Sjællandsgade Bad. Et besøg på badeanstalten er for mange et velkomment afbræk fra hverdagen og der er stor efterspørgsel på en tur under bruseren, i badekarret eller at tage en sveder i saunaen.

Sjællandsgade Bads fremtid bliver afgjort i år

Siden 2013 har kommunen betalt for vand, el og det ydre vedligehold af bygningen og støttet økonomisk i forhold til anskaffelser og investeringer. Til gengæld har Foreningen Sjællandsgade Bad stået for alle husets aktiviteter, ligesom det er frivillige, der sørger for at badet kan holde åbent for almindelige badegæster.

Men med udgangen af 2016 udløber driftsaftalen med Københavns kommune. Politikerne i borgerrepræsentationen vil i løbet af året tage stilling til, om de ønsker at foreningen skal fortsætte med at drive Sjællandsgade Bad. Dette forudsætter selvfølgelig at de stadig vil støtte os økonomisk og forlænger bevillingen.

Efter vores mening har de seneste år klart dokumenteret, at der er behov for og efterspørgsel efter en lokal badeanstalt på Nørrebro. Faktisk mener vi, at Sjællandsgade Bad er et fornemt eksempel på, hvordan frivillige kræfter med lidt støtte fra kommunen kan berige et lokalområde på en helt unik måde.

Bestyrelsen er i fuld gang med at udarbejde en evaluering af de forgangne fire år og alt det foreningen har opnået med stedet. Desuden arbejder den med en visionsstrategi for perioden 2016 – 2020, da vi stadig har mange ønsker for fremtiden og kan se mange muligheder i Sjællandsgade Bad, som endnu ikke er afprøvet. Politikerne vil naturligvis også vil blive præsenteret for vores ideer, når de skal tage stilling til Sjællandsgade Bads skæbne.

Vi har brug for din støtte. Ud over melde dig ind i Foreningen Sjællandsgade Bad er du meget velkommen til at være med til at gøre opmærksom på, hvad Sjællandsgade Bad betyder for Nørrebro og for dig. Sig det til din nabo, til din lokalpolitiker, dine kolleger, dine venner, skriv et læserbrev til den lokale ugeavis – og støt aktiviteterne på badet

Er du medlem?
Husk at et medlemskab følger kalenderåret. Så hvis du fortsat vil støtte Sjællandsgade Bad og alt hvad der foregår i huset, så er det det er tid at overføre de 50 kroner som et medlemskab koster om året til reg. 5361 konto. 0249400 og husk at skrive dit navn.
Du kan også indbetale kontingentet via hjemmesiden: http://sjaellandsgadebad.dk/da_DK/blev-medlem/

Hvorfor medlem?
Du er med til at støtte, at vi har et spændende og aktivt badehus på Nørrebro. Du vil modtage nyhedsmail fra Sjællandsgade Bad, og du vil blive inviteret til særlige arrangementer. Med dit medlemskab får du stemmeret ved den årlige generalforsamling og du kan stille op til bestyrelsen.

Hvis du har fået ny mailadresse, nyt telefonnummer eller fysisk adresse, så skriv det til info@sjaellandsgadebad.dk så vi kan opdatere medlems-databasen.

Sæt kryds i kalenderen

Foreningen Sjællandsgade Bad holder generalforsamling mandag den 7. marts. Sæt allerede nu et kryds i kalenderen. Det er her, der er valg til bestyrelsen, du kan få indblik i badets økonomi og det er her vi drøfter hvilken retning bestyrelsen skal arbejde – blandt andet med henblik på at få forlænget bevillingen.

Bemærk: For at kunne deltage i generalforsamlingen skal du have betalt dit kontingent for 2016.

Endnu en åbningsdag

På opfordring fra vores gæster har vi udvidet med en ekstra åbningsdag i højsæsonen, altså i vinter halvåret. Det vil sige, at vi frem til påske har åbent hver fredag fra kl. 16.00 til 20.00. Vi holder kun en enkelt afdeling åbent, så der er blandet køn. Du vil stadig kunne klæde om og gå i brusebad under private forhold, men der vil for eksempel være både mænd og kvinder i saunaen og på fællesarealerne.
Vi kan kun opfordre dig til at besøge Sjællandsgade Bad en fredag eftermiddag/aften. Det er den perfekte begyndelse på weekenden.

Vores øvrige åbningsdage er som altid tirsdag og onsdag fra 15.00 – 21.00 og lørdag fra 9.00 – 15.00.

Og så er der jo saunagus og croquistegning og Mad, Bad og Godnathistorie og Fodbad og Fællessang og sundhedstjek og alt det andet, der sker på badet. Følg med på sjaellandsgadebad.dk, på Facebook eller spørg på badet.

Author: Badeanstalt