Åbningstider

Mandag: lukket

Tirsdag: Opdelt køn kl. 15-21

Onsdag: Opdelt køn kl. 15-20 saunagus 20-21

Torsdag: Kun åbent for Saunagus, blandet køn kl.18-19 og kl. 20-21

Fredag: Blandet køn kl. 16-20

Lørdag: Opdelt køn kl. 9-15

Søndag: Kun åbent for Saunagus, blandet køn kl. 12-13

<>

Om Sjællandsgade Bad

Hør om badets historie og få en fornemmelse af stemningen i den gamle badeanstalt.

Se film

Saunagus – tilmelding

Køb billet til saunagus online

Klik her

Frivillig

Sjællandsgade Bad bliver drevet af frivillige

Bliv frivillig

Kalender

Se hvad der ellers sker på Badet

Klik her

100 års jubilæum på Badet

Jubilæumsdagene på Sjællandsgade Bad

 

Vi starter ud torsdag den 14. december kl. 17 med film og sauna.

Dokumentarfilmen “Den sidste badeanstalt” fra 2009 bliver vist og derefter vil der være et kort oplæg om tiden efter. Der er det derudover muligt at benytte sig af Sjællandsgade Bads faciliteter.
Billetter koster 50 kr. og skal købes på følgende link: https://place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?seccode=ffc7a55a8e

 

Fredag den 15. december holder vi den store historiske badefest.

Vi starter kl. 16 og slutter først ved midnatstid. Der vil være saunaer og vildmarkskar på pladsen udenfor Badet. På stue etagen kan man bade på historisk vis med træuld, når de garvede bademestre i hvide kitler tager imod.
På 1. sal vil der være traditionel kaffesalon med Madam Blå kaffe og kiksekage. Der vil være klavermusik og blive spillet grammofon plader med musik fra det sidste århundrede. Der vil være quiz om Sjællandsgade Bad kl. 17. Det er muligt at gå på opdagelse i omklædningskabiner fra det sidste århundrede, høre podcasts om stedet og man kan sidde sig ind i saunaen, der i dagens anledning er blevet omdannet til biograf.

Lørdag den 16. holder vi åbent som sædvanligt           fra kl. 9-15

Der vil som altid til vores jubilæums blive serveret rundstykker og en lille skarp til kunderne.

Der er blevet arrangeret byvandringer i løbet af lørdag, hvor man kan gå på opdagelse i lokalområdet med de historiske briller med hjælp fra vores gode guider Gitte og Liselotte. Det er gratis af deltage i byvandringerne, men der er begrænsede pladser som skal bookes på følgende link: https://www.place2book.com/da/14102/list/EM3772

Søndag den 17. december afholder vi en udvidet version af vores populære Fodbad og fællessangs-arrangement.

Ja, det er fuldstændig som det lyder – vi synger sange fra de sidste århundrede i fællessang ledt an af vores faste musikere Thomas Negrain, Ray og Tobias. Desuden vil der være en performance af boybandet “New Male Privilege”
I pausen er der mulighed for at tage fodbad, spise jubilæumslagkage og fortælle røverhistorier. Arrangementet foregår på 1. sal og er gratis. Der er ingen tilmelding.

Author: Badeanstalt